Mening... lad mig lige slå fast at Gud og kristendom ikke er et demokrati hvor vi stemmer om hvad der er ret og hvad der er forkert.
Derudover er sex bibelsk set noget der foregår mellem to mennesker, der er gift med hinanden.
Med gift forstås her, at man holder sammen til livet er slut/ døden os skiller ad.
Skilsmisse er noget der blev indført senere "for jeres hårdhjertetheds skyld".
Så skilsmisse er ikke med i denne ligning.
Ægteskab.. hvornår starter det så?
1). I kirken når præsten har sagt amen?
2). På Borger når der bliver sagt "næste"?
3). Når 2 mennesker er blevet enige om de vil hinanden resten af livet?
4). Når man har haft sex?
I vielsesretualet siges det "bekræfter det i allerede foruden har lovet hinanden".
Så fra mit synspunkt ser det ud til at 3). er det mest rigtige.
Det forudsætter så at det ikke bare er en dum undskyldning for at have sex.
Endelig kommer vi så til noget der er lige så vigtigt, nemlig når skaden ER sket og løftet er blevet brudt.
De gik fra hinanden..
Guds plan og som det blev skabt er, at ægteskabet holder livet ud. Ægteskabet er et billede på forholdet mellem Gud og mennesket. Så et åndeligt billede, hvilket også er forklaringen på hvorfor fjenden er så ivrig efter vi bryder løftet..
Men nu er skaden sket, hva' så..
I Bibelen læser vi igen og igen at Gud laver love og siger dem skal vi overholde.
Derefter siger Han bryder I dem skal I... og så kommer der en redegørelse for hvordan vi igen bliver skyldfri.
Set fra mit synspunkt ser det ud til kirken fordømmer skilsmisse langt hårdere end drab og tyveri. Og ofte sætter sig til doms over mennesker der er skilte.
"Så kan du ikke blive gift igen".
"Så kan du ikke være med i lovsangskoret"..
Når Bibelen så siger der faktisk ER tilgivelse for alt vi har gjort galt, tilgivelse ved Jesu Kristi blod.
Lang historie kort: sex hører til inden for ægteskabet.