Følgende beretning er hentet fra en anmeldelse om en arbejdsskade til et forsikringsselskab.
Jeg skriver, fordi De udbeder Dem yderligere oplysninger vedrørende min ulykke.
Jeg har på skadesanmeldelsen i rubrikken "Hvorledes skete ulykken?" anført: Dårlig planlægning, som årsag til mit ulykkestilfælde. Eftersom De ønsker, at jeg skal forklare det mere indgående, håber jeg at følgende detaljer vil være tilstrækkelige.
Jeg er murersvend og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene, på et fladt tag, på en ny 6-etagers ejendom.
Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg ca. 50 mursten til overs (omkring 110 kg.). I stedet for at bære dem ned i hånden, besluttede jeg at sænke dem ned i en træbalje, ved at bruge en talje, der heldigvis var anbragt på bygningens side oppe ved taget.
Efter at jeg havde bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på taget, svingede træbaljen ud og læssede murstenene i.
Så gik jeg ned igen og løste rebet, idet jeg holdt godt fast, for at sikre en langsom og forsigtig nedsænkning af de omkring 110 kg. mursten. Bemærk, at jeg på skadesanmeldelsen anførte, at jeg vejer 71 kg.
På grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden, så pludseligt, mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet. Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i pæn fart fræsede op langs hussiden.
Omkring 3. sals højde, mødte jeg træbaljen, der var på vej ned. Det forklarer kraniebruddet og det brækkede kraveben.
Dette møde nedsatte kun farten lidt, så jeg fortsatte min hurtige opstigning og standsede ikke før fingrene på min højre hånd var to knoer dybt inde i taljen. Heldigvis, på dette tidspunkt havde jeg generhvervet min åndsnærværelse og var i stand til at holde fast i rebet trods smerterne.
Omtrent samtidig ramte træbaljen med murstenene jorden, og bunden gik ud af baljen. Befriet for vægten af stenene vejede baljen nu ca. 20 kg.
Jeg refererer igen til min vægt anført på skadesanmeldelsen. Som De måske kan forstå, begyndte jeg en hastig nedtur langs bygninigens side. I 3. sals højde mødte jeg træbaljen på vej op. Dette ligger til grund for to brækkede ankler og hudafskrabningerne på benene og den nederste del af kroppen.
Mødet med baljen nedsatte hastigheden tilstrækkeligt til at mindske skaderne, da jeg faldt ned i murstensbunken, og heldigvis brækkede jeg kun tre ryghvirvler.
Jeg er dog ked af at skulle fortælle, at da jeg lå der på murstenene, i smerter og ude af stand til at rejse mig og betragtede den tomme balje seks etager over mig - mistede jeg igen åndsnærværelsen.
Jeg gav slip på rebet.....